Pas på tænderne!

Pas på tænderne!

Du har hørt det mange gang. Måske endda så mange, at du er træt af det. Men det er stadig vigtigt. Og nu tillader vi os at gentage det: ”Du skal passe godt på dine tænder!”. Nye tal viser, at særligt unge springer tandlægetjekket over. For når først vi ikke længere har adgang til den

Du har hørt det mange gang. Måske endda så mange, at du er træt af det. Men det er stadig vigtigt. Og nu tillader vi os at gentage det: ”Du skal passe godt på dine tænder!”.

Nye tal viser, at særligt unge springer tandlægetjekket over. For når først vi ikke længere har adgang til den kommunale gratis tandlæge, så sker der noget pudsigt for mange. Vi tænker, at det er bedre at spare de penge, som en kontrol af tandsættet koster – og det er rimelig paradoksalt, da det typisk ikke koster mere end en skjorte eller en samlet tur i biografen.

Men tjekkene er vigtige! Her er hvorfor ifølge vores lokale tandlæge. Læs mere om Taastrup tandklinikken her – og læs hvorfor du skal overholde dine tandtjek herunder:

Stop ’skaden’ i god tid

Når du går til tandlægen, kan han eller hun se nøje på dit tandsæts situation. Har du problemer med caries – altså huller i tænderne – kan de f.eks. få lukket det. Vidste du, at bakteriebælgninger og sukkerindtag fører til syredannelse og angreb på tænderne? Og at et hul, der ikke behandles, får lov at vokse sig større og større, så det til sidst bliver svært at lukke. I stedet for en simpel lille lakering eller fyldning, skal der så så en større behandling til – og det koster flere penge, som ellers kunne have været undgået.

Ligeledes er det i 30-40-årsalderen, at de fleste mennesker begynder at udvise tegn på parodontose, hvis det opstår. ”De løse tænders sygdom” er en frygtet én af slagsen, men ved at opdage tegnene i tide, kan tandlægen guide dig i god mundhygiejne og give anbefalinger til at ændre livsstil, så skaden kan stoppes eller begrænses. Igen vil det blot blive dyrere, hvis der intet bliver gjort.

Undgå andre komplikationer

Dine tænder og dit tandkød er en del af hele dit tyggeapparat og kan ligeledes påvirke andre dele af kroppen. F.eks. kan et skævt bid være til stor gene og forårsage øget tandslid, mens et kraftigt sammenbid under nattesøvnen kan sætte spor som hovedpine, ondt i nakken og meget mere.

Dine tænder er en del af kroppens kredsløb – og sunde tænder er vigtige for et godt liv.

Smil uden frygt for at blotte dig

Tænderne er ikke kun vigtige i deres fysiske form. Deres udseende har ofte stor psykologisk effekt. Mange undlader at smile og grine, hvis de føler, deres tænder er ’grimme’ Det hæmmer dem, da de er konstant opmærksomme på ikke at blotte dem – simpelthen af ren frygt for at andre griner!

Det er med andre ord vigtigt for vores fysiske og mentale helbred, at vi plejer tænderne. Derfor: Sørg for at besøge din tandlæge og følge hans anbefalinger.

Redaktion
ADMINISTRATOR
PROFILE

Posts Carousel

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked with *

Cancel reply