Solen står højt på himlen, pisterne er nypræparerede, og du gør nu klar til dagens første skitur i nysneen, som er faldet i løbet af natten. Findes der en bedre måde at starte dagen på? Jo, at gøre dette sammen med hele familien. For at sikre at hele familien kan komme med, så tag afsted
Solen står højt på himlen, pisterne er nypræparerede, og du gør nu klar til dagens første skitur i nysneen, som er faldet i løbet af natten. Findes der en bedre måde at starte dagen på? Jo, at gøre dette sammen med hele familien. For at sikre at hele familien kan komme med, så tag afsted på skiferie i uge 8. Her holder skolerne vinterferie, så hvorfor ikke gøre det samme? Når I skal rejse i skolernes vinterferie kan det være en god idé at bestille ferien i god tid. Så planlæg jeres ferie nogle måneder før afrejse, således I kan slå til, når det rigtige tilbud og den rigtige pris melder sig. Næste spørgsmål er destinationen, skal det være Østrig, Tyskland eller Italien? Følg med i næste afsnit og se, hvilken destination, der matcher din families behov og ønsker.
Østrig
Sus ned af de brede og velpræparerede pister i Østrig, mens solen står højt på himlen. Østrig er en af danskernes favoritter, måske også din? Dette skyldes de mange muligheder Østrig har at tilbyde. Der er noget for alle, ligegyldig alder og niveau. Østrig er både populært for børnefamilier, da der er mange børnevenlige skiområder, samt for de garvede skiløbere, hvor der er rig mulighed for at få både adrenalinen og pulsen højt op i de mange udfordrende pister. Udover skiløb byder Østrig på fascinerende bjergudsigt samt afterski, støvledans og øl i verdensklasse.
Tyskland
Tag på skiferie med sauerkraut og pølser. Når man siger ja til skiferie i Tyskland siger man også ja til duften fra de gode tysker pølser eller nationalretten Eisbein mit Sauerkraut. Det må I ikke gå glip af. Når man snakker om skisportssteder i Tyskland er det oftest det sydlige Tyskland, der henvises til. Skisportsstederne i Tyskland findes nemlig i de alper, der grænser op til Østrig. Disse er både blevet overset og undervurderet af danskerne. Ved at vælge Tyskland som destination på jeres skiferie får I som oftest en billigere ferie end ved at vælge en af de andre destinationer. Skiferie i Tyskland er en ideel destination for børnefamilier. Specielt for børn, der skal lære at stå på ski eller snowboard er dette et glimrende sted, hvor de i trygge rammer kan lære alle grundprincipperne før de begiver sig ud på de store pister.
Italien
Med Italien som destination på jeres skiferie kan i glæde jer til store skiområder, mange solskinstimer, berømte alpetoppe, Italiens gæstfrihed og det lækreste mad. Udover dette er de i Italien fantastiske til at præparere pisterne, så de er gode langt inde på eftermiddag. I slipper derfor for sjap, smattet og vådt sne. Pisterne i Italien tilbyder både udfordring for de garvede skiløbere samt brede pister til nybegynderen. Når eftermiddagen er ved at trænge på og benene er ved at være trætte finder du et charmerende byliv med både god mad og vin.
Så pak kufferten, tag familien eller vennerne med under armen og få en fantastisk skiferie sammen i Østrig, Tyskland eller Italien. Valget er dit.