Har du nu længe gået med tankerne om at sælge dit hus, men kan du alligevel ikke helt finde ud af, om det er en god idé eller ej? Det er ikke så underligt, hvis du er i tvivl, for at sælge sit hus er en stor beslutning. Det betyder, at du skal på jagt
Har du nu længe gået med tankerne om at sælge dit hus, men kan du alligevel ikke helt finde ud af, om det er en god idé eller ej? Det er ikke så underligt, hvis du er i tvivl, for at sælge sit hus er en stor beslutning. Det betyder, at du skal på jagt efter et nyt hjem, et helt nyt kapitel starter, du skal have flyttet alle dine ting, måske skal du lære en helt ny by at kende og alt den slags. Der er fordele og ulemper ved at sælge sit hus og flytte. Men hvad indebærer et boligsalg rent faktisk?
At finde en ejendomsmægler
Først og fremmest er det naturligvis vigtigt at finde en ejendomsmægler, der kan hjælpe dig med salget af din bolig. Faktisk er det smart ikke udelukkende at kontakte én ejendomsmægler. Udvælg 2-3 ejendomsmæglere, som skal vurdere din bolig. Når de har vurderet din bolig, kan du beslutte dig for, hvilken ejendomsmægler, du hælder mest til. Det kan både være i forhold til praktiske ting, men også mere personlige ting såsom kemien mellem jer. Udover en ejendomsmægler, kan det være smart at kontakte en byggesagkyndig, der kan lave en tilstandsrapport.
Når din bolig skal vurderes
Når din bolig skal vurderes af de ejendomsmæglere, du har udvalgt, skal huset klargøres, så det står klar. Her er det bl.a. vigtigt, at der er ryddet op og gjort rent. Det handler for dig om at gøre dit hjem så attraktivt som muligt. Det sørger du også ved f.eks. at rydde nogle af dine ting af vejen. Skab en simpel og ryddelig stil, da det hurtigt kan virke afskrækkende med et hus, der er proppet med ting og sager. Hvis du virkelig vil gøre en indsats, kan det også være en god idé at pudse vinduer og sørge for friske blomster og planter.