Gode råd omkring året på efterskole

Gode råd omkring året på efterskole

Sommerferien er efterhånden snart over os. Måske er du en af de mange danske forældre, der efter ferien sender dit barn på efterskole et sted i landet. Måske går du med tankerne, selvom der stadig er et par år til, at det bliver aktuelt. Uanset hvad, kan en god start på året være afgørende for

Sommerferien er efterhånden snart over os. Måske er du en af de mange danske forældre, der efter ferien sender dit barn på efterskole et sted i landet. Måske går du med tankerne, selvom der stadig er et par år til, at det bliver aktuelt. Uanset hvad, kan en god start på året være afgørende for dit barns trivsel gennem året, og derfor er planlægning og gode overvejelser før skolestart og endda før valget af en specifik efterskole utroligt vigtigt. Læs med og bliv klogere på, hvordan du og dit barn sammen kan skabe de bedste forudsætninger for året på efterskole.

Gå efter interesse

Efterskole er et populært koncept her Danmark, og med årene er der dukket flere og flere op i hele landet. I takt med den stigende popularitet ses det også, at flere efterskole vælger at specialisere sig inden for bestemte felter og har ansat lærere med spidskompetencer inden for disse. Derfor findes der både idrætsefterskoler, musikefterskole og mange andre slags, der har særlige tilbud til unge, som ønsker at dygtiggøre sig indenfor deres specifikke interesse. Når du skal vælge én ud af de mange efterskoler, er det derfor en god idé at finde en skole, der har et særligt fokus eller udgangspunkt i dit barns interesser. Dette vil også spille en rolle for de rejser, som de forskellige efterskoler tilbyder i løbet af året.
Udover at gå efter dit barns åbenlyse interesser, er det også en god idé at gå efter en skole med gode værdier, som i sidste ende også er i barnets interesse, da værdier i høj grad er med til at præge dagligdagen og den personlige dannelse. Der findes efterskoler, der uderover at være fagfokuserede også er værdifokuserede, og ved hjælp af disse værdier gives eleverne de bedste forudsætninger for personlig udvikling. Et godt eksempel herpå er en kristen efterskole i det vestjyske, nemlig Sædding Efterskole, hvor de kristne værdier og det kristne menneskesyn er med til at sætte rammerne for god udvikling, dannelse og fordybelse.

Forbered i god tid

Det at starte på en efterskole er en stor omvæltning for både barn og voksen. Den unge skal for første gang klare sig uden forældre i hverdagen og vil opleve at få ansvar på en helt ny og selvstændig måde. Derudover går energien også med det faglige og ikke mindst den personlige udvikling, som efterskolen på en særlig måde giver plads til. Er man ikke både praktisk og følelsesmæssigt forberedt på disse mange forandringer, kan det blive svært at håndtere det hele. Tag derfor regelmæssige snakke med dit barn både i, men også inden efterskoleåret starter, så der bliver plads til at indstille sig på de kommende forandringer og få snakket ud om eventuelle usikkerheder eller spørgsmål, der kan dukke op i tiden op til. En god måde at indstille sig på de nye forandringer på er ved sammen at få styr på de praktiske behov, der opstår i forbindelse med et efterskoleår – lige fra vasketøjskurv til ekstra blyanter og sengetøj. Ofte vil den praktiske forberedelse være en god og konkret måde at få forberedt sig til det spændende nye skoleår.

Redaktionen
ADMINISTRATOR
PROFILE

Posts Carousel