Når vi går på restaurant, så forventer de fleste god mad og en hyggelig stund. Det er nemt at være gæst, for man skal bare sætte sig til bords, bestille noget lækker mad og nyde det gode selskab. Men hvis man ikke er gæsten, så er der flere ting man skal have styr på. For
Når vi går på restaurant, så forventer de fleste god mad og en hyggelig stund. Det er nemt at være gæst, for man skal bare sætte sig til bords, bestille noget lækker mad og nyde det gode selskab. Men hvis man ikke er gæsten, så er der flere ting man skal have styr på. For er man ejeren af restauranten, så starter man forberedelserne lang tid før gæsten kommer. Faktisk skal man planlægge disse besøg, allerede når man er ved at indrette restauranten. For restaurantoplevelsen er ikke bare god mad og god service, det er en helhedsoplevelse. Her spiller der nemlig mere end bare mad ind. Hele restauranten – både tjenere, mad, og ikke mindst lokalerne – har en kæmpe betydning for gæstens oplevelse og samlede indtryk. Derfor skal man allerede ved indretningen af lokalerne gøre sig nogle tanker, for det gælder om at bringe et koncept til livs. Men hvordan indretter man en restaurant, så gæsten får den bedst mulige oplevelse? Hvilke elementer skal man have med, og hvad bør man være opmærksom på?
De rette elementer betyder alverden
Når det kommer til indretningen af en restaurant, så er det ligegyldigt hvad enten du er nybegynder eller garvet. Man kan altid forbedre og tænke nyt. De rette elementer skal være på plads, for at skabe de bedst mulige lokaler. Har du et overordnet koncept eller tema til restauranten, så kan dette være udgangspunktet. Hav hele tiden i mente, at stilen er lagt, og derfor ikke må brydes, da dette kan forstyrre gæsternes fordybelse i restaurantens tema. Dernæst skal man tænke på inventaret. Hvilke borde, stole, bordplader, dekorationer, lys mm. skal man have med i indretningen? Alt dette kommer an på den samlede vision for restaurantbesøget og den atmosfære, som du forsøger at skabe. Vil man gerne have et stille og roligt sted, hvor par kan komme og nyde en hyggelig aften sammen, så kan det være en fordel med små spisepladser. Vil man i stedet tilbyde den større gruppeoplevelse, så kan større borde være en fordel. Dette kan evt. kombineres med bænke-lignende siddepladser, alt efter det overordnede koncept selvfølgelig. Du kan f.eks. med fordel investere i plankebordplader, da disse giver muligheden for, at flere personer kan spise ved samme bord, uden at du går på kompromis med stilen og kvaliteten af dit inventar.
Vær opmærksom på dette, når du indretter restauranten
Hvordan finder man så den rette stil til restauranten? Det er et svært spørgsmål, for det kommer an på, hvilken type oplevelse man vil byde gæsterne. Der er flere ting, som man bør være opmærksom på, når man designer restauranten og oplevelsen. Du skal bl.a. overveje, hvordan akustikken skal være. Det skal gerne være sådan, at gæsterne kan tale sammen, uden at skulle råbe henover bordet. Derfor betyder det også noget, om du har små eller store lokaler. Store lokaler giver f.eks. muligheden for at bruge hele restaurantmiljøet i oplevelsen, hvorimod små lokaler egner sig godt til paroplevelsen, hvor gæsterne bare gerne vil nyde hinandens selskab. Det gælder om at være kreativ, og at man sætter sig i gæstens sted, når man indretter.