10 tips – sådan skal du fryse din mad

10 tips – sådan skal du fryse din mad

En fryser er et godt redskab til at undgå madspild og gemme fødevarer til senere. Men der er nogle forholdsregler, man bør tage i forbindelse med nedfrysningen, hvis man både ønsker at bevare madens kvalitet, undgå sygdomsrisiko og skabe besparelser. Baseret på ekspertråd fra britiske Bbcgoodfood.com og det danske forbrugerråd Tænk guider vi her til de

En fryser er et godt redskab til at undgå madspild og gemme fødevarer til senere. Men der er nogle forholdsregler, man bør tage i forbindelse med nedfrysningen, hvis man både ønsker at bevare madens kvalitet, undgå sygdomsrisiko og skabe besparelser.

Baseret på ekspertråd fra britiske Bbcgoodfood.com og det danske forbrugerråd Tænk guider vi her til de 10 bedste nedfrysningstips:

1. Hold fryseren kold: Der skal være minus 18 grader i fryseren, da bakterievæksten i fødevarerne herved standses.

2.  Ompak kød: Man bør tage fersk kød ud af emballagen fra supermarkedet og lægge det over i fryseposer eller egnede plastikbokse, inden man fryser det ned. Det er nemlig ikke alle emballager, der tåler nedfrysning. Husk at få så lidt luft som muligt med i posen, da ilt vil forringe kødets kvalitet.

3. Markér med dato: Skriv både dato og type af fødevare på etiketten inden nedfrysning. Man kan eventuelt anvende én farve til rå fødevarer og en anden til allerede tilberedt mad. Så bliver overblikket større.

4. Køl maden ned først: Læg ikke varm mad direkte i fryseren. Det vil hæve temperaturen i hele fryseren og måske tø andre fødevarer op.

5. Nedfrysning forbedrer ikke kvaliteten: Fødevarerne bliver ikke ”bedre” eller mere friske af at blive frosset ned. Tværtimod, for nedfrysning påvirker nemlig både fødevarernes overordnede kvalitet, konsistens og smag. Derfor bør man fryse fødevarerne ned så friske som muligt og lade være med at lade dem ligge for længe i fryseren.

6. Genfrys ikke fødevarer: Hvis man tør en utilberedt fødevare op, så bør den ikke fryses ned igen med mindre den i mellemtiden er blevet tilberedt. Når en fødevare tør op, begynder bakterierne nemlig hurtigt at formere sig igen.

7. Hverken tom eller overfyldt fryser: En rimelig fyldt fryser er mest økonomisk, da der så ikke findes tom luft, der skal køles ned. Overfyld dog heller ikke fryseren, da luften så ikke vil kunne cirkulere.

8. Inddel maden i portioner: Hvis man tilbereder en stor mængde mad eller har foretaget et stort indkøb, så bør man ikke fryse det hele ned i samme pose eller boks. Man bør i stedet inddele fødevarerne i mindre portioner, så det bliver lettere at tø den rette mængde op igen på et senere tidspunkt.

9. Husk at afrime fryseren: En afrimet fryser er mere effektiv end en fryser fyldt med is indvendigt. Sørg derfor for at afrime fryseren af og til.

10. Er du i tvivl, så smid fødevaren ud: Nedfrysning dræber ikke bakterier, men standser blot udviklingen af dem. Brug den sunde fornuft, for hvis en fødevare har en forkert konsistens, lugt, smag eller farve, så bør den kasseres – også selv om den burde kunne holde sig.

11. Hvor længe kan fødevarerne holde sig i fryseren?

Eksperterne forklarer, at de forskellige fødevarer har forskellige holdbarheder, og de kan variere en del. Det er sjældent, at man vil blive syg af at spise mad, der har ligget for længe i fryseren, men en for lang nedfrysning vil påvirke kvaliteten af fødevarerne rigtig meget.

Her giver vi en oversigt over, hvor lang tid de forskellige fødevarer maksimalt bør nedfryses:

Kød:

  • Kalve-/oksekød: 4-6 måneder
  • Hakket kød: 4 måneder
  • Lammekød: 4-6 måneder
  • Svinekød: 4-6 måneder
  • Fjerkræ: 4-6 måneder
  • Pølser: 2-3 måneder

Fisk:

  • Mager fisk: 6-8 måneder
  • Fed fisk: 3-4 måneder
  • Fiskefars: 1-2 måneder

Frugt/grøntsager

  • Grøntsager, blancherede: 10-12 måneder
  • Grøntsager, ikke-blancherede: 3-4 måneder
  • Grøntsags-/frugtpuré: 6-8 måneder
  • Frugt: 6-8 måneder

Mælkeprodukter

  • Smør og margarine: 3-4 måneder
  • Ost: 3-4 måneder
  • Mælk: 1 måned

Bagværk

  • Brød: 3-4 måneder
  • Brøddej, ubagt: 2-3 måneder

Husk optøning i køleskabe

Når man skal tø en fødevare op, er det vigtigt at huske at tø denne op i køleskabet – og ikke på køkkenbordet. Hvis man tør fødevaren op på køkkenbordet, så vil de høje temperaturer sætte hurtigt skub i udviklingen af bakterier, hvilket kan føre til en sundhedsrisiko. I køleskabet foregår denne proces meget langsommere.

Hvilken type fryser bør jeg vælge?

Der findes 3 typer af frysere – det kombinerede køle/fryseskab, skabsfryseren og kummefryseren. Den kombinerede variant er god, hvis man ikke har meget plads, hvor skabsfryseren giver en større nedfrysnings-kapacitet. Hvis man er en medium eller stor familie, så vil man ofte have brug for en større fryser, og her vil det være en fordel at anskaffe en kummefryser – hvis man har plads til den.

Hvis du vil vide mere om, hvilken type fryser der vil være bedst til netop dine individuelle præferencer, så kan du med fordel læse den danske forbrugerside Forbrugsguidens kummefryser test, hvor de har samlet de kummefrysere der er blevet kåret som bedst i test i forskellige medier.

I denne artikel listes også en række testvindende frysere, som er blevet testet af eksperter, og dermed kan man være sikker på at få en model, der er blevet blåstemplet af fagkyndige.

Redaktionen
ADMINISTRATOR
PROFILE

Posts Carousel