Det er blevet moderne at gå med hat. Både for mænd og kvinder. Der er dog store variationer mellem hvad der er på mode i de forskellige kredse. Hipsterhatte Hipsters gør stor brug af hatte. Her er det typisk en sixpence, en fedora eller en blød, sort hat med bred, blød skygge. Hvad der passer
Det er blevet moderne at gå med hat. Både for mænd og kvinder. Der er dog store variationer mellem hvad der er på mode i de forskellige kredse.
Hipsterhatte
Hipsters gør stor brug af hatte. Her er det typisk en sixpence, en fedora eller en blød, sort hat med bred, blød skygge. Hvad der passer til dig, kommer an på din stil og din hovedform.
Du kan også vælge en alpehue, som har giver associationer til intellektuelle og kunstneriske typer. For kvinder sættes alpehuen typisk sammen med mørkerøde læber, og en stram page. For mænd hører ofte et overskæg, og briller med. Al fokus ligger i ansigtshøjde. Men det er selvfølgelig helt op til dig.
Kasketter/Caps
Er du sporty eller til hiphop stilen, er kasketter – også kaldet caps – et must. De er både praktiske fordi de skygger for solen, og så sætter de altså lige prikken over i’et til dit outfit.
Kasketter kan bruges til at sende budskab ud i verden om hvilket sportshold du støtter, hvilket mærke er din favorit, eller bare til at holde solen ude af øjnene og forhindre hovedbunden i at blive branket i solen.
Det nyeste indenfor caps, er versioner, som er lavet med et hul til din hestehale. Så kan du både have hestehalen siddende højt på hovedet, og have kasket på.
Fashionistaens modebudskab
En hat er et budskab til omverden i et land som Danmark, hvor vi typisk ikke ser hatte på særligt kvinder. Har vi hat på, er det typisk fordi hatten har et formål i en bestemt aktivitet. Hatte bruges her sjældent som et modebudskab, men er du fashionista, er det lige det du skal.
Du vil kunne skille dig ud fra mængden denne sommer med din strandkjole og din solhat, som næsten kan erstatte din parasol.
Personlig stil er højeste mode, så bær din yndlingshat med stolthed.